De fleste danskere er tirsdag vågnet til en forfærdelig gang blæst. Faktisk er det blevet voldsommere end man havde regnet med, da der i løbet af nattene er målt vindstød af orkanstyrke.
Grundet et kraftigt lavtryk i det sydlige Norge oplever vi kraftige vindstød i Danmark.
DMI er derfor ude, at varsle om stormende kuling og vindstød af stærk storm eller orkan.
Selvom lavtrykket langsom bliver svækket, så vil vi dagen igennem opleve en masse hård blæst.
Vinden vil først aftage langsomt natten til onsdag.
Der er således et varsel fra DMI frem til i aften om stormende kuling med vindstød af stærk storm eller orkan langs Jyllands vestkyst og over den nordligste del af Jylland.
Som beskrevet tidligere giver den kraftige vind forhøjet vandstand mange steder i landet. Blandt andet i Esbjerg, hvor Vadehavet oplever forhøjet vandstand.
Også på den centrale del af Vestkysten samt den vestlige del af Limfjorden vil man opleve det.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Floriane, som de har døbt lavtrykket fra Norge, vil også kaste en del regn af sig.
Særligt i Jylland vil man kunne blive udsat for slud, hagl og torden. Man skal være opmærksom på risiko for akvaplaning.
Det meste af Jylland har de sidste 24 timer fået en hel del regn. Ved de åer, der løber ud i Vadehavet, vil nedbøren få vandstanden til at toppe i løbet af tirsdag.
Det er stadig usikkert, hvor meget regn der vil falde i løbet af i dag og i morgen, men der kan opstå risiko for oversvømmelsesproblemer.