En 28-årig mand fra Nordjylland har bragt sig selv i en penibel situation, efter at han i en årræke har delt videoer på TikTok, hvor han fremviser sin vanvittige måde at køre på motorcykel på.
En 28-årig mand var så forhippet på at vise omverdenen, hvordan han kunne finde ud af at køre stærkt på sin motorcykel.
Til mandens store fortrydelse sad en betjent på Sjælland og fulgte med på videoerne, som han delte på det sociale medie TikTok.
Over en længere årrække har manden brudt færdselsloven adskillige gange på sin motorcykel, som han selv har dokumenteret med video og delt med sine følgere.
Nu har den 28-årige nodrjyde været for retten, hvor han selv beskriver sine videoer som “drengerøvsvideoer”.
Knap så chokerende havde senioranklager ved Nordjyllands Politi, Morten Sønderby, en noget andet opfattelse af opførslen på de virale videoer. Han kalder det for “groft uansvarligt”.
“Jeg synes, det er tankevækkende, at der er en kultur, hvor folk modtager cadeau for at lægge sådan noget op på sociale medier.”
Gennem flere år har en 28-årig nordjyde filmet sig selv køre motorcykel, mens han utallige gange har brudt den danske færdselslov.
Manden filmede sin vanvidskørsel med et GoPro-kamera. Efterfølgende lagde han visse sekvenser på sin TikTok, hvortil han skrev nogle kække tekster, ifølge politiets pressemeddelelse.
Det blev for meget for en færdselsbetjent fra Sjælland, som havde fulgt med inde på kanalen. Han sendte derfor et link til profilen til en af sine nordjyske kollegaer.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Da betjenten fra Nordjyllands Politi så de forkastelige videoer, gik de straks i gang med at undersøge sagen, for at få vanvidsbillisten for retten.
”Den form for kørsel, som bliver vist i videoerne, er decideret farlig, og selvom det er kræver betydelige ressourcer at føre disse sager i forhold til at løfte bevisbyrden, så var det os magtpåliggende at gå videre med det”, siger senioranklager Morten Sønderby.
Mange forhold
Tidligere i december måned sad den 28-årige TikTok racerkører for Retten i Aalborg.
Den 28-årige blev her idømt 40 dages ubetinget fængsel, en bøde på 30.000 kroner, han har fået konfiskeret sin motorcykel, mistede kørekortet til motorcykel i 8 år og skal desuden betale sagens omkostninger.
Det var et meget langt anklageskrift der skulle læses op i retten. Den 28-årige var sigtet for hele 30 forhold. Der vare flere hastighedsoverskridelser, hvor den tiltalte kørte mere end 100% af den tilladte hastighed, som derfor går ind under loven for vanvidskørsel.
Derudover var der flere forhold, hvor den TikTok racerkøreren havde kørt på sit baghjul.
Ved politiets ransagning af mandens hjem, fandt man tøj, handsker og motorcykel fra diverse videoer, samt computer og telefon med yderligere materiale. Den tiltalte nægtede sig skyldig i flere tiltalepunkter og forklarede at have lånt både motorcykel og udstyr ud til flere unavngivne personer.
Rettens samlede vurdering var, at der var tale om den 28-årige mand på de fleste af videosekvenserne, og han blev kendt skyldig i flere tilfælde af såkaldt vanvidskørsel samt kørsel på motorcyklens baghjul.
Torsdag morgen har der været et grimt færdselsuheld involverende en personbil og en lastbil