Vildt flugtforsøg under branddrama: Beboer forbrændt

To personer i lejligheden over branden måtte flygte ud af et vindue.

Torsdag eftermiddag udviklede sig til et sandt drama, da der udbrød brand i en lejlighed.

Politi, ambulance og brandvæsen ankom til stedet, hvor det antages, at branden var opstået som følge at et el-løbehjul, der stod til opladning i en lejlighed på 1. sal.

En beboer, der lå og sov i lejligheden, vågnede, da branden brød ud.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Beboeren sørgede for at flygte ud af lejligheden med sin hund, men blev forbrændt flere steder på kroppen under flugten fra flammerne.

Dramaet stoppede ikke her.

I lejligheden over måtte to personer kaste sig ud i et vildt flugtforsøg. De to beboere bandt flere håndklæder sammen og firede sig ud fra lejligheden på 2. sal, der ligger på Søndre Ringvej i Roskilde.

Flere beboere fra opgangen blev evakueret under flammerne og blev efterfølgende samlet i et beboerhus.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Den præcise tilstand på beboeren, der blev forbrændt på kroppen, oplyser politiet ikke.

61-årig forsvandt: Fundet stærkt nedkølet