Vildt drama på Amager eskalerer

Politiet er tirsdag eftermiddag i gang med at undersøge et køretøj, der holder parkeret. Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger skulle bilen have været impliceret i en dramatisk hændelse, der tidligere fandt sted i en Meny.

Tirsdag eftermiddag har en voldsom hændelse fundet sted i en Meny på Amager.

Presse-fotos.dk er til stede på en parkeringsplads, hvor en bil holder stille. Rundt om bilen går en større gruppe betjente rundt, der er i gang med en ransagning af køretøjet. Samtidig ledes der efter spor.

Ifølge redaktionens oplysninger skyldes politiets interesse i bilen hændelsen, der tidligere tirsdag fandt sted i Meny.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hunde leder i området – se flere billeder nederst i artiklen

Her skulle syv personer have råbt og skreget af personalet og kastet med varer. Efterfølgende flygtede personerne i flere biler.

En af de biler er ifølge Presse-fotos.dks udsendte parkeret nær Kongelundsvej på øen.

Bilens fører skulle eftersigende have gået ind i en butik, efterladt bilen og smuttet fra stedet til fods. Denne bil er politiet nu ved. Bilen ved siden af har intet med episoden at gøre.

Nu leder ordensmagten massivt i området.

Se også
Voldsom ulykke spærrer central vej på Amager

Anders Frederiksen, vagtchef i Københavns Politi, bekræfter episoden i Meny.

“Vi har haft en hændelse ude ved Meny, hvor vi fik at vide, at der var nogle personer, der var ved at komme op at toppes. Ingen parter var til stede, da vi ankom,” fortæller han til Presse-fotos.dk.

Vagtchefen kunne på nuværende tidspunkt hverken be- eller afkræfte, om den efterfølgende ransagning af den parkerede bil har noget med Meny-episoden at gøre.

Politiets indsats skulle ifølge Presse-fotos.dks oplysninger blandt andet bestå af undersøgelser med hunde.

Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, hvis der kommer nye informationer.

Korte videoer