Vilde flammer har fat: Hus fuldstændig udbrændt

En person er blevet tilset i en ambulance.

Tirsdag aften har kaotiske scener udspillet sig i et stille kolonihaveområde.

Her måtte flere brandbiler, politibiler, ambulancer, lægebil og en indsatsleder rykke ud til en voldsomme flammer, der havde fået fat på et kolonihavehus.

Det fortæller den udsendte fra Presse-fotos.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Vilde flammer steg op fra kolonihavehuset. Foto: Hovedstadens Beredskab / X.

‘Huset er næsten udbrændt. Hele kolonihaveforeningen er fyldt med røg, og der stinker af røg. Området er blevet afspærret, og brandvæsenet er stadig i gang med slukningsarbejdet. Der har været større flammer, men nu er der kun gløder tilbage. Årsagen til branden vides endnu ikke,’ lyder meldingen.

Hovedstadens Beredskab har været fremme på stedet og er nu i gang med slukningsarbejdet.

‘Omfattende skader på selve huset, ingen skade på omkringliggende bygninger,’ skriver beredskabet i et opslag på X.

Kolonihavehuset ligger på Pammadytstien i Brøndby.

En person er ifølge den udsendte fra Presse-fotos.dk blevet tilset i en ambulance efter branden. Det er dog uklart, om der er sket større personskade.

Presse-fotos.dk følger sagen…

Flere personer anholdt under stor aktion

Foto: Hovedstadens Beredskab / X.