Ukraines præsident regner i de kommende dage med at diskutere fredsplan med Donald Trump.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har modtaget et udkast til en fredsplan fra USA.
Det oplyser Zelenskyjs kontor ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag.
Volodymyr Zelenskyj regner med i de kommende dage at tale om de diplomatiske muligheder med USA’s præsident, Donald Trump.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Kilder sagde onsdag ifølge Reuters og Financial Times, at embedsmænd fra USA og Rusland havde udarbejdet et nyt forslag til at afslutte krigen i Ukraine.
Det indebærer ifølge medierne, at Ukraine skal give afkald på resten af den østlige Donbas-region, herunder også områder, som i dag er under ukrainsk kontrol.
Desuden skal Ukraine reducere landets væbnede styrker til det halve af, hvad de er i dag, skrev Financial Times.
/ritzau/
Trump truer med dødsstraf til politiske modstandere: ‘Forrædere’