Vild udmelding: Står Vingegaard af inden Paris?

Sådan så det ud, da Tadej Pogacar satte resten af Tour de France-feltet på plads torsdag. Video: SNTV
Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Efter gårsdagens Pogacar-togt er Jonas Vingegaard nu et stykke bag det slovenske fænomen i det samlede klassement. Nu bliver der sået tvivl om Visma-rytterens videre færd gennem Frankrig.

Torsdag blev Jonas Vingegaard og resten af feltet sat godt og grundigt på plads af Tadej Pogacar.

Efter den bjergrige 6. etape sidder den gule trøje nu tungt på det slovenske fænomen, der har to minutter og 42 sekunder ned til Jonas Vingegaard på andenpladsen.

Det har fået flere til at spekulere i, om årets Tour de France allerede er afgjort mindre end en uge inde i løbet.

Nu bliver der sågar sået tvivl om Vingegaards videre deltagelse i Touren.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto.

En ødelagt mand

Udmeldingen kommer fra den tidligere cykelrytter Bradley Wiggins, der taler i ganske nedslående termer om den danske stjerne i Lance Armstrongs podcast TheMove.

Wiggins har selv stået på toppen af skamlen i Paris, da han vandt Tour de France i 2012 og dermed skudte den mangeårige dominans for Sky-holdet i gang.

Den tidligere Tour-vinder lægger ikke fingre imellem, når han omtaler Jonas Vingegaards udsigter i løbet efter gårsdagens nedslagtning.

“Efter at have set ham i dag har jeg en snigende mistanke om, at han ikke kommer til at færdiggøre løbet,” siger Bradley Wiggins og uddyber:

“Jeg siger ikke, at det kommer til at ske, men jeg så en mand, der var ødelagt i dag. De sidste par år har han bevaret optimismen, mens han har været på andenpladsen. (…) Men hvor mange år har du lyst til at gøre det og ende som nummer to?”

Se også
Direkte duel på mytisk bjerg: Gigantisk Vingegaard nedtur

Den britiske cykelstjerne spekulerer i, om Jonas Vingegaard kæmper med sygdom i det skjulte.

Han refererer blandt andet til, at den danske rytter har båret mundbind før løbets etaper.

Jonas Vingegaard selv holder dog hovedet højt, selvom han var tydeligt skuffet, da han mødte pressen i målområdet torsdag.

“Jeg tror stadig, at mine ben bliver bedre i løbet af Touren. Kampen er ikke færdig,” udtalte han over for TV 2 Sport.

På 7. etape får den danske rytter og resten af klassementsfolkene sandsynligvis mulighed for at hvile benene lidt.

Dagens flade etape byder nemlig ikke på nogen nævneværdige vanskeligheder, og det forventes derfor, at den ender i en massespurt.

Annonce
Annonce
Annonce