De seks mænd er dømt for enten at forsøge at dræbe en eller flere personer med skydevåben og håndgranater eller for at medvirke til drabsforsøget.
Seks mænd er fredag blevet idømt sammenlagt 66 år og otte måneders fængsel i en vild sag.
De dømte mænd var i sagen tiltalt for at forsøge at dræbe en eller flere ukendte personer i Brønshøj i 2024.
Drabene skulle skulle ske med skydevåben og håndgranater.
(Artiklen fortsætter under billedet)

To af mændene – svenske mænd på 18 og 27 år – har fået henholdsvis otte og 11 års fængsel samt udvisning for bestandig. Dommen har de fået for drabsforsøg, våbenbesiddelse og forsøg på sprængning. Det skriver anklagemyndigheden for Københavns Politi i et opslag på X.
De to svenske mænd skulle mod betaling udføre drabet eller drabene, som de forsøgte at udføre ad flere omgange den 12. og 13. august 2024.
‘Her fik de udleveret to skydevåben og to håndgranater og blev sendt til en adresse i Brønshøj. Første dag måtte de vende retur med uforettet sag – anden dag forsøgte den nu 18-årige at affyre våbnet, som imidlertid fik en funktionsfejl,’ skriver anklagemyndigheden i opslaget.
De resterende fire mænd er danske statsborgere i alderen 23 til 42 år. De er dømt for medvirken til drabsforsøg samt våbenbesiddelse og forsøg på sprængning. Ifølge anklagemyndigheden skulle det have foregået ved, at de fire mænd har hjulpet med logistik og våben.
Alle seks mænd er dømt for at være i besiddelse af to skydevåben og to håndgranater.
Det nævnes ikke i opslaget, hvordan de fire mænd er blevet anholdt af politiet. Men Presse-fotos.dk kunne i august sidste år fortælle om en større politiaktion, der blandt andet foregik i Brønshøj på de pågældende dage.
Den historie kan du læse her.
Aktioner foregår flere steder i København



