Vild sag med stjålet nummerplade og narkokørsel: Aldrig taget kørekort

En mand fik et større antal sigtelser natten til lørdag.

Klokken 02:28 natten til lørdag stoppede en patrulje en bilist, der kom kørende uden den forreste nummerplade.

Det møde mellem bilisten og politiet endte med at udvikle sig gevaldigt, hvor føreren nu sigtes for mange overtrædelser.

Føreren af bilen, en 24-årig mand, havde nemlig både en for høj promille, mens han også var påvirket af kokain.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Men sagen stopper ikke her. Den 24-årige mand har desuden aldrig taget et kørekort, selvom han ofte kørte bil.

I politiets system kunne betjentene nemlig finde hele fire hastighedssager fra fotovognen, hvor man på billederne nemt kunne se den 24-årige mand. Derfor blev den påvirkede mand også sigtet for at køre seks gange uden kørekort alene i år.

Der var også problemer med bilen, som manden kørte i. Bilen viste sig nemlig at have en stjålet nummerplade bagpå, og den var hverken forsikret eller indregistreret.

For at fastslå den 24-årige mands promille blev han anholdt af politiet for at få udtaget en blodprøve. Det brød den påvirkede mand sig ikke om og blev i stedet voldsomt ophidset, hvor han råbte ‘alverdens ukvemsord’ efter ordensmagten. Den voldsomme hændelse udspillede sig på Bifaldet i Roskilde.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Dermed blev han også sigtet for fornærmelig tiltale. Den 24-årige mand blev efterfølgende løsladt efter en tur på skadestuen, hvor han afgav blodprøve.

Et andet sted i regionen blev en 42-årig mand søndag aften brutalt overfaldet for øjnene af sin søn. Den historie kan du læse her.

Brutalt overfald: Blev angrebet med slagvåben for øjnene af sin søn