Dagligvaregiganten REMA 1000 langer nu hårdt ud efter Radikale Venstre, som med en ny klimaafgift blandt andet vil gøre danskernes hakkede oksekød væsentligt mere dyrt, end det er i forvejen
I onsdags foreslog Radikale Venstre en ny klimafgift, som vil gøre, at mange danskere formentlig vil skulle gribe ekstra dybt i lommerne under en indkøbstur,.
På et pressemøde fremlagde Radikale Venstres klimeordfører Samira Nawa konsekvenserne af det nye forslag.
“Oksekød vil stige. Et halvt kilo vil stige i omegnen af ti kroner, og det er fordi, vi vil have en adfærdsændring, så det ikke bliver serveret i familierne hver dag,” sagde klimaordføreren.
Det falder dog bestemt ikke i god jord hos REMA 1000
“Grænsekioskerne må da grine hele vejen til banken, når de læser Radikale Venstres forslag,” siger REMA 1000s kommunikationschef, Jonas Schrøder, til B.T. og tilføjer:
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Det er ikke nogen særlig stor kunst at finde på nye skatter og afgifter, der belaster danskernes økonomi yderligere.”
Kommunikationschefen mener i stedet, at man bør sænke eller afskaffe momsen.
Klimeordfører Samira Nawa afviser dog kritikken fra REMA 1000
“Vi foreslår, at det skal være relativt billigere at leve grønnere, men dyrere at købe de meget klimabelastende varer. For Radikale Venstre er det ikke en menneskeret at spise oksekød hver dag,” siger hun til B.T..
“Det vil i øvrigt også have positive effekter på sundheden, som Jonas Schrøder pointerer. Jeg troede, at REMA tog klimadagsordenen alvorligt, og ville modtage dette forslag som en udstrakt hånd til at hjælpe deres kunder med at træffe de grønne valg. Det var jo REMA selv, der for eksempel introducerede iblanding af grønt i deres hakkede kød.”