Efter massiv drama om Grønland: Nu sker vild udvikling

Ventetiden har været lang, men nu bliver sløret endelig løftet for regeringens grønlandske planer.

Nu ventes det, at en ny stor forsvarsaftale vil blive præsenteret i denne uge.

Regeringen står klar til at præsentere endnu en markant forsvarsaftale. Ifølge TV 2, der har set et fortroligt notat fra Forsvarsministeriet, omfatter aftalen en omfattende investering i forsvaret af Grønland.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Der skulle med andre ord være tale om en historisk oprustning i Arktis, hvor Grønland blandt andet skal have nye skibe, fly og soldater.

Der er tale om en tocifret milliardinvestering, der blandt andet skal gå til nye arktiske skibe, maritime patruljefly, isbryderkapacitet, droner og øget radardækning.

Derudover skal der etableres et nyt militært hovedkvarter i Nuuk og anskaffes 16 nye kampfly.

Ifølge oplysningerne er oprustningen en del af Danmarks forpligtelser over for NATO og skal samtidig imødekomme stigende sikkerhedspolitiske spændinger mellem Rusland, Kina og USA i Arktis og Nordatlanten.

Satsningen sker som led i den såkaldte “delaftale 2 om Arktis og Nordatlanten”, der blev varslet i januar 2025.

Dengang fremgik det, at aftalen blandt andet skulle styrke Søværnet med fregatter, isbryderkapacitet og ubemandede systemer samt Flyvevåbnet med kamp- og patruljefly.

Den kommende aftale ventes at blive præsenteret i slutningen af ugen.

Forsvarsministeriet har foreløbig ikke ønsket at kommentere indholdet offentligt.

Årsagen har længe været ukendt: Populær skuespiller i bizar dødsulykke