Hizb ut-Tahrir ønsker et islamisk kalifat og et samfund baseret på sharia. Alligevel vil flere partier ikke støtte et forbud mod organisationen – mens justitsministeren og flere blå partier kræver handling.
Stening for utroskab. Afhugning af hænder for tyveri. Dødsstraf for muslimer, der forlader islam.
Det er eksempler på straffe, der ifølge beskrivelsen af Hizb ut-Tahrirs ønskede sharia-system indgår i organisationens vision for et islamisk kalifat.
Organisationen er samtidig modstander af demokratiet og har ifølge tidligere omtale rettet sin kampagne mod blandt andre gymnasieelever.
Det skriver B.T.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Alligevel er der langt fra enighed på Christiansborg om, hvorvidt Hizb ut-Tahrir skal forbydes.
Regeringspartier splittet
Justitsministeren ønsker et forbud mod organisationen, og De Konservative, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti ønsker, at regeringen indleder en opløsningssag.
Også Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre ønsker at undersøge muligheden for et forbud.
Men Liberal Alliance, Moderaterne, Enhedslisten og Alternativet siger nej.
Enhedslistens retsordfører, Peder Hvelplund, advarer blandt andet om, at et forbud kan få den modsatte effekt.
“Hvis man begynder at forbyde bestemte holdninger, risikerer vi, at de i stedet trives i det skjulte og måske endda fører til yderligere radikalisering,” siger han til Altinget.
“Man kan ikke forbyde foreninger”
Hos Moderaterne mener man ganske vist, at Hizb ut-Turs aktiviteter bør forbydes, men partiet vil ikke støtte et egentligt forbud mod organisationen.
Moderaternes Mohammad Rona peger på, at det i sig selv ikke er ulovligt at være modstander af demokratiet.
Alternativet er ligeledes imod et forbud.
“Man kan ikke forbyde foreninger alene, fordi flertallet er uenige med dem,” siger partiets retsordfører Anna Bjerre til Kristeligt Dagblad.
Liberal Alliance har også meldt klart ud, at partiet ikke vil stemme for et forbud.
Dermed står Christiansborg splittet i spørgsmålet om Hizb ut-Tahrirs fremtid i Danmark.
Organisationen selv har ifølge RADIO IIII kaldt ønsket om et forbud for en “intellektuel falliterklæring”.
