Frankrig vil forbyde rygning på strande, i parker, uden for skoler og andre steder fra juli.
Det oplyser regeringen ifølge nyhedsbureauet Reuters.
– Når der er børn, så skal tobakken forsvinde, siger sundheds- og familieminister Catherine Vautrin i et interview med avisen Ouest-France sent torsdag.
– Fra 1. juli bliver strande, offentlige parker og haver, skoleområder, busskure og sportsanlæg røgfri over hele Frankrig.
– Rygning vil derfor blive forbudt der – for at beskytte vores børn, siger hun.
Borde uden for caféerne bliver undtaget. Forbuddet vil heller ikke gælde for e-cigaretter.
Vautrin siger, at rygning dræber omkring 200 personer dagligt i Frankrig.