Vil du have en billig bil for livet? Disse tre bilmærker anbefaler mekanikerne

Når det kommer til bilkøb, bliver mange hurtigt forelsket i skinnende lak, moderne gadgets og avancerede skærme. Men spørger man de professionelle, handler det om helt andre ting: Pålidelighed, lavt vedligehold og biler, der bare starter og kører. Hver gang.

Det viser sig, at tre bilmærker igen og igen nævnes som dem, der giver færrest problemer, og som derfor også er blandt dem, bilejere typisk beholder i længst tid.

Manden bag TikTok- og Instagram-profilen juliwheels har stillet et hav af mekanikere samme spørgsmålene om, hvilke biler der har færrest problemer og holder længst tid.

1. Den suveræne førsteplads

Toyota har i årevis været kendt som noget nær uopslidelig, og det bekræfter både mekanikere og bilentusiaster. Modeller som Corolla og Camry nævnes ofte som biler, der uden videre kører hundredtusindvis af kilometer. Dette gælder selv hvis ejeren ikke er den mest opmærksomme med olieskift og serviceaftaler.

Toyota topper listen som det mest pålidelige mærke og får særligt ros for sin driftssikkerhed, lange levetid og lave vedligeholdelsesomkostninger.

2. Især disse modeller fra 00’erne

Volkswagen kommer ind som en stærk nummer to. Især ældre modeller fra 00’erne har fået mange rosende ord med på vejen. De bliver rost for at være godt bygget, slidstærke og forholdsvis billige at reparere.

Reservedele er tilmed lette at finde, hvilket holder vedligeholdelsesomkostningerne nede. Modeller som Golf, Passat og Polo nævnes som solide valg. Dette især hvis man vælger benzinudgaverne.

3. Den stille arbejdshest

Honda er måske ikke det første mærke, alle tænker på, men det burde det være. Både Civic og Accord bliver nævnt af mekanikere som nogle af de mest trofaste biler på vejene.

Honda har ry for motorer, der holder i årevis. Mærket er også kendt for at være blandt dem, der sjældent volder mekanikeren kvaler. En bil, der bare kører – selv efter et hårdt liv.

Et godt råd fra værkstedet

Hvis du vil have en bil, der ikke ender med at ruinere dig i værkstedsregninger, så spørg din mekaniker, før du skriver under på slutsedlen. Det er nemlig dem, der ved, hvilke modeller der holder, og hvilke der holder dem travlt beskæftiget.

Det kan være fristende at vælge en bil med masser af udstyr og hestekræfter, men hvis det vigtigste er at komme billigt fra A til B i mange år fremover, er der god grund til at lytte til dem, der reparerer bilerne, når de går i stykker.

TV 2-par går fra hinanden efter 13 år: ‘Stor beslutning’

Illustrationsfoto