Vil du af med dit kæledyr? Nu kan du få isbjørnen til at æde det

Det lyder en anelse brutalt – og det er det måske også – men en dansk zoo tilbyder nu, at bruge dit kæledyr som foder til havens rovdyr

‘Vidste du, at du kan donere mindre husdyr?’

‘Har du et rask dyr, der af forskellige årsager skal herfra, er du velkommen til at donere det til os. Dyrene aflives skånsomt af uddannet personale og anvendes herefter som foder.’

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Sådan starter Aalborg Zoo et Facebook-opslag, hvor haven gør det klart, at danskere, der af den ene eller anden årsag skal af med deres kæledyr, kan donere dem som foder til zooens rovdyr.

“Der er også mange, der mister interessen for deres kæledyr, og så kan vi få folk ud af en kattepine,” fortæller direktør i Aalborg Zoo, Henrik Vester Skov Johansen, i den forbindelse til TV 2 Nord.

Der er nok ‘rovdyr’-munde af fodre i Aalborg Zoo, lyder det samtidig fra direktøren – og da hvert rovdyr i gennemsnit æder 20 kilo kød om ugen, skal der meget til at mætte dem.

Efter indlevering af kæledyrene gennemgår de alle et sundhedstjek for at sikre, at dyrene i zoo ikke fodres med syge dyr.

Aalborg Zoo tager imod næsten alle former for kæledyr, men kæledyrets art afgør, hvilket specifikt rovdyr det fodres til.

Isbjørnene får eksempelvis kun hest, der er blevet frosset ned, mens lossen får høns kaniner og marsvin.

“Mange kommer med kaninunger, fordi de har fået så mange, og kaniner er så drægtige, at der ofte kommer mange unger,” fortæller havens zoolog Thea Loumand Faddersbøll til TV 2 Nord.

I kommentarsporet til Aalborg Zoos opslag deler flere danskere deres erfaring med at indlevere kæledyr.

‘Jeg var ude med en hest til zoo, for et par år siden. Det var den mest stille og rolige måde det foregik på. Det var den bedste oplevelse for både hest og jeg. Søde personaler, der tog hånd om det på den fineste måde, og taknemmelige for donationen. Det kunne bestemt anbefales,’ skriver en kvinde, mens en anden tilføjer:

‘Jeg har også vært ude med to heste og kan kun varmt anbefale det, som du skriver så ved de at det er hårdt og de tager hånd om det på en god måde.’

Selv om Aalborg Zoo modtager mange donerede dyr, bruger de stadig et par millioner på at fodre dem om året, fastslår direktør Henrik Vester Skov Johansen.

Den danske tv-værts 19-årige søn har været involveret i en skrækkelig ulykke, hvor han er kommet slemt til skade og nu er lammet fra livet og ned. Teenageren er fortsat indlagt