Verden er i opbrud, Ukraine-krigen raser og med Donald Trumps ankomst i Det Hvide Hus er der lagt op til et langt mere selvstændigt Europa
Blandt andet derfor har danske politikere nu lagt op til en enorm investering i Forsvaret, hvor Danmark skal op at bruge mellem tre til fem procent af BNP.
En egentlig krigsskat har været på tale, men hvor mener danskerne selv, at pengene skal komme fra?
(Artiklen fortsætter under billedet)
En ny undersøgelse fra den borgerlig-liberal tænketank CEPOS viser nu, at danskerne ikke ønsker at finansiere de øgede forsvarsudgifter ved at skrue skatterne i vejret.
Ifølge undersøgelsen mener 16 procent, at der skal indføres en krigsskat, 22 procent mener, at besparelser og effektiviseringer i den offentlige sektor skal skaffe finansieringen, mens 43 procent mener, at det skal betales gennem ubrugte midler i statskassen.
”Det er meget positivt, at et stort flertal af danskerne afviser en krigsskat. I en tid med stor usikkerhed er det afgørende, at vi ikke tyer til finansieringsløsninger, der reducerer vækst og velstand, siger Mia Amalie Holstein i en pressemeddelelse og fortsætter:
”Forsvarsudgifterne kan finansieres gennem ubrugte midler i statskassen eller ved at styrke dansk økonomi strukturelt gennem besparelser og effektiviseringer i det offentlige. Og det ser danskerne ud til at have forstået,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
