Vidner med alvorlig mistanke om snerydder: I lastbilen blev frygten bekræftet

En sneplovschauffør blev fredag morgen anholdt, efter politiet modtog flere tips om narkokørsel. En test viste positiv for kokain, og der blev fundet en mindre mængde stof i lastbilen.

Det var ikke kun sne, der blev ryddet natten til fredag.

Fredag morgen endte en sneplovschauffør i politiets varetægt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Politiet modtog flere henvendelser om, at en lastbilchauffør, som ryddede sne i løbet af natten, kørte narkopåvirket. På den baggrund blev der sendt en patrulje ud for at undersøge forholdet nærmere.

Klokken 7.13 fandt betjentene frem til lastbilen, som holdt på en rasteplads. Her lå den 45-årige chauffør og sov i førerhuset med motoren tændt, da politiet vækkede ham.

Hændelsen fandt sted på en rasteplads i Sydsjælland.

En narkotest foretaget på stedet viste positiv for kokain. Ifølge politiet blev der desuden fundet en mindre mængde kokain i lastbilen. Chaufføren erkendte at have kørt under påvirkning.

Der blev efterfølgende udtaget en blodprøve, og manden blev løsladt igen. Sagen behandles nu videre af politiet.

Se også
Hundelufter møder grædende lille pige: Jeg har haft den brune mands tissemand i munden

Korte videoer