Tirsdag aften er politiet rykket til Brønshøj, efter et vidne anmeldte at hun hørte skud. På stedet har man fundet våben.
Mandag blev en 47-årig kvinde på tragisk vis dræbt på åben gade i Brønshøj.
Tirsdag aften er man igen til stede, da et vidne har hørt skud i nærområdet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det oplyser Anders Frederiksen, der er vagtchef ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet.
‘Der har været noget uorden ude ved Bellahøjhusene. Vi har fået anmeldelse om noget uorden og at nogle skulle have jagtet nogle andre. Et vidne fortalte, at hun havde hørt nogle skud, men det kan vi ikke bekræfte,’ lyder det fra vagtchefen.
Man har derudover ingen formodning om, at aftenens hændelse har nogen relation til mandagens tragiske drab.
Der skulle ikke være sket nogen personskade som følge af aftenens hændelse, men en bil har fået ødelagt sin front, oplyser mediet.
Til Ekstra Bladet bekræfter politiet desuden, at man har anholdt to personer, der var i besiddelse af våben.
‘Det er korrekt, at vi har anholdt to personer derude, som har haft knive på sig. Vi ved endnu ikke, om de personer har haft relationer til den uorden, som vi først blev anmeldt,’ fortæller vagtchefen.
Billeder fra stedet viser, at politiet undersøger området med hunde.




