Føderale agenter har skudddræbt en mand. Nu går video, der angiveligt viser episoden, viralt.
Selv borgmesteren i Minnesota har nu set den.
For lige nu er en video af den skudepisode, som har fået Minnesota til at gå amok, gået viralt på det sociale medie X
Videoen viser angiveligt drabet på den mand, som flere medier kan fortælle er begået af føderale agenter.
I videoen kan man se seks-syv uniformerede betjente stå rundt om en mand.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Manden bliver herefter kastet rundt på jorden og bliver tildelt slag fra betjentene.
Få sekunder efter kan man høre adskillige skud blive affyret.
“Dræbte de ham lige?,” kan man høre fra en anden mand på videoen, som er optaget inde fra en donutshop.
“Hvor mange flere indbyggere, hvor mange flere amerikanere skal dø eller komme alvorligt til skade, før denne operation kan afsluttes? Hvor mange flere liv skal gå tabt, før denne administration indser, at en politisk og partisk fortælling ikke er lige så vigtig som amerikanske værdier?,” spurgte borgmesteren på et netop overstået pressemøde.
Dog fortæller Homeland Security nu, at manden var bevæbnet.
Det fortæller talsperson Tricia Mclaughlin til AP.
Derudover fortæller hun, at skydevåbnet havde to magasiner, og at situationen udviklede sig.
På nuværende tidspunkt står det ikke klart, om manden holdt pistolen, da han blev skudt, og om han havde tilladelse til at bære det.