Victor Froholdts store skifte til den portugisiske storklub FC Porto har skabt stor debat.
Nu fortæller hovedpersonen selv, hvad der er op og ned i et interview med TV 2, hvor han viser forståelse for de mange frustrerede FCK fans.
Det er ikke hver dag, at hovedstadsklubben sælger 19-årige stortalenter til en portugisisk topklub. Et salg, som indbringer 150 millioner kroner her og nu, og så er der 15 millioner kroner i præstationsbaserede bonusser.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det flotte salg kommer dog med noget malurt i bægeret. Victor Froholdt er en af byens egne, han er kommet hele vejen gennem systemet og op til førsteholdet, hvor han i seneste sæson blev en af de bærende kræfter.
Derfor har det skabt en enorm ærgelse hos mange af klubbens fans, som ikke forstår timingen, da man er i gang med at forsøge, at spille sig ind i det fine selskab ved Champions League turneringen.
Den unge midtbanespiller fortæller nu i et interview med TV 2, at han forstår FCK-fansenes frustration.
‘Der er måske nogle, der har svært ved at forstå, hvorfor jeg ikke tog en sæson mere, når nu FCK har givet så meget til mig. Jeg forstår selvfølgelig frustrationerne’.
‘Men jeg blev nødt til at tænke på min egen karriere, fordi der opstod en mulighed, som jeg ikke kunne sige nej til’, siger Victor Froholdt til TV 2.
Det har tidligere været fremme, at FCK havde fået lov til af bestyrelsen, at takke nej til eventuelle tilbud på guldfuglen.
Victor Froholdt ønskede dog selv at få skiftet igennem, og derfor endte det som det gjorde.
19-årige Victor Froholdt nåede 62 kampe for FCK. Her blev det til otte mål og seks oplæg.