Se billeder fra udrykningen i Viborg Kommune nederst i artiklen
Onsdag aften er brandvæsenet rykket ud i flere køretøjer til Kardybvej i Stoholm ved Viborg i forbindelse med et alarmopkald fra stedet.
Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om meldinger om brand i et hus.
Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at hændelsen er opstået under opstart af et fyr.
“Det er et fyr, som ikke har været brugt længe, der forsøges opstartet. Det gav kraftig røgudvikling og mulig brand. Brandslangerne har i hvert fald været rullet ud,” siger vores udsendte.
Billeder fra stedet viser, at der ikke er større brandskader på huset set ude fra.
Der er ikke meldinger om personskade.







