Et brødrepar kørte fuldstændig hasarderet, da de kørte en 78-årig mand ihjel. Brødrene flygtede efterfølgende fra stedet og sendte uhyggelige beskeder til en kone og en ukendt profil
Det er makabre beskeder, der blevet fremført i retten, hvor et brødrepar nu er blevet dømt for at køre en 78-årig mand ihjel.
Beskederne er blevet sendt fra en 24-årig mands telefon til en ukendt Snapchat-profil og lyder følgende:
‘Vi påkørte en cyklist. Vi kørte 150 og smadrede lige ind i ham,’ står der i beskeden, som blev fremført i retten mellem
‘Ja okay,’ svarer den ukendte person.
‘Han fløj hen ad jorden og lå helt stille. Vi ved ikke, om personen er død eller noget. Du ved ingenting, hvis nogen spørger. Og jeg ejer heller ikke en rød Skoda, hvis nogen spørger,’ bliver der skrevet.
‘Okay,’ lyder svaret.
Kort efter skriver den ukendte Snapchat-profil: “I er for vilde” med en masse emojis.
‘Haha, bilen er total smadret. Smadret kofanger. Men ingen skal vide noget. Vi er ved at finde ud af, om personen er død. Er helt banket af på mdma, amf og ecstasy,’ svarer, hvad der ifølge anklageren er den 24-årige.
Den 24-årige mand er gift og skrev desuden også følgende til sine kone:
‘Jeg har fucking lige kørt en ned. Vi går nede i byen, mig og (broren, red.).’
Herefter bliver han spurgt, om han skal hentes af hendes mor.
‘Vi er fanget her lige nu. Vi skal bare væk,’ lyder svaret.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Et brødrepar er torsdag blevet idømt fængselsstraffe, efter at en 78-årig mand sidste år blev kørt ned og døde.
Det skriver Fredericia Dagblad og TV Syd, efter at Retten i Kolding har afsagt dom i sagen.
Det var den yngste bror på 24 år, som førte bilen, der påkørte den ældre cyklist 14. september 2024 omkring klokken 17.15 på Ydre Ringvej i Fredericia.
Den 24-årige mand er bosat i Middelfart og er fundet skyldig i uagtsomt manddrab.
Anklagemyndigheden mente, at han kørte på en særlig hensynsløs måde – altså vanvidskørsel. Det afviser retten dog, at han kan dømmes for.
Hans 30-årige storebror bosat i Nørresundby var passager i bilen, og han dømmes også i sagen, fordi de ikke stoppede op og hjalp den 78-årige cyklist efter påkørslen. Det samme er lillebroren dømt for.
Lillebroren idømmes et år og ni måneders fængsel, hvoraf seks måneder skyldes ulykken, mens den resterende del er, fordi han også er skyldig i besiddelse af narko, som politiet formoder, var til videresalg.
Den ældre bror straffes med fem måneders fængsel.
Ifølge medierne fandt byretten, at lillebroren kørte bilen uden at have kørekort.
“Du kørte enten mere end det tilladte, eller også bremsede du ikke. I stak begge af, og det må have stået jer klart, at han var alvorligt tilskadekommen,” sagde retsformanden ifølge Fredericia Dagblad.
Brødreparret overvejer, om de vil anke dommen. De har en frist på to uger.
Også anklagemyndigheden har mulighed for at anke. Det bliver op til Statsadvokaten.
I retten havde anklagerfuldmægtig Kasper Sørensen krævet en længere fængselsstraf til den 24-årige bilist, da han mente, at der var tale om særligt skærpende omstændigheder.
“Det er en utrolig trist sag. Anklagemyndigheden havde rejst tiltale for, at føreren i forbindelse med uheldet havde optrådt så uagtsomt, at kørslen skulle henføres under bestemmelsen om “særlig hensynsløs måde”, hvilket retten ikke fandt grundlag for.”
“Derfor endte straffen også væsentlig under den strafpåstand på fem års ubetinget fængsel, som jeg lagde op til i min procedure,” siger anklageren i en pressemeddelelse.
Han krævede også den 24-årige varetægtsfængslet efter dommen, hvilket retten afviste.