Lørdag aften er en veteranbil endt i grøften. Føreren af bilen er efterfølgende blevet taget med i en ambulance.
En veteranbil er lørdag aften endt i et uheld på en landevej i det sønderjyske.
Nær en rundkørsel er den ældre bil kørt i grøften, hvor den nu ligger afspærret af politibånd.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Helt konkret er uheldet sket ved rundkørslen mellem Hærvejen og Tøndervej i Padborg.
Presse-fotos.dk’s udsendte på stedet oplyser, at bilens fører efterfølgende er blevet taget med af redningsmandskabet.
“Bilisten er taget med i ambulancen,” lyder meldingen.
Der er for nuværende ingen meldinger om, hvad der skulle være gået forud for uheldet.
Ej heller præcis, hvad førerens tilstand er.

