Venlig gestus endte med tyveri midt i København

En turist fik sig noget af en dårlig oplevelse, da han ville tage et billede af en anden gruppe turister.

Torsdag formiddag blev en turist spurgt, om han ville tage et billede af en gruppe af andre turister i Indre By i København.

Det ville den venlige turist gerne.

Men mens turisten tog billedet, fik vedkommende stjålet et stort kontantbeløb.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det skriver anklagemyndigheden ved Københavns Politi et opslag på X.

Turisten fik stjålet et beløb på 2.000 euro og 2.000 kroner, lyder det.

Tyven formåede dog ikke at slippe væk. En 35-årig rumænsk mand blev anholdt på stedet, mens en medgerningsmand flygtede fra stedet på cykel med kontanterne.

Den rumænske tyv fik en straksdom på 20 dages fængsel og udvisning med indrejseforbud i seks år. Den 35-årige mand modtog dommen.

Kaffe-tyve stjal for 200.000 kroner: Nu er de knaldet