Velkommen på forsiden: Denne mand bedrager ældre personer

Politiet beder nu offentligheden om hjælp, da de skal have identificeret en ung mand, som har været med til at begå flere svindelnumre over for ældre personer.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser nu en yngre mand, som kan sættes i forbindelse med en stribe bedragerisager.

‘Der er tale om i alt seks sager i Holbæk, Bjæverskov, Vipperød og Viby Sjælland, hvor ældre personer er blevet manipuleret til at udlevere deres dankort og koder, og hvor der efterfølgende er hævet fra 11.000 til 17.000 kroner’, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De kriminelle forhold skulle være sket i juni og juli måned.

“Efterforskningen af sagerne har vist, at der formentligt er tale om den samme gerningsmand i de seks forhold. Vi ved erfaringsmæssigt, at de personer, der står bag bedragerierne, fortsætter deres svindelnumre over for de ældre igen og igen. Derfor vil vi meget gerne have manden identificeret hurtigst muligt”, siger Brian Thesbjerg Christensen, der er fagansvarlig i politiets afdeling for økonomisk kriminalitet.

Hvis du kan genkende denne sørgerlige person skal du kontakte politiet på 114, så de kan stoppe med at svindle deres ældre medborgere.

Kan man genkende den unge mand, så kontakt politiet på 114.

Midt- og Vestsjællands Politi oplever i øjeblikket en ny bølge af sager om ældre, der bliver svindlet. Politiet skal i den forbindelse igen opfordre til, at alle, der har ældre familiemedlemmer, eller som på anden vis er i kontakt med de ældre, sørger for at advare dem om svindelnumrene.

Politi, banker og andre institutioner kontakter aldrig folk telefonisk for at få kontooplysninger udleveret og møder heller aldrig op personligt for at få udleveret dankort. Hvis man bliver kontaktet af folk, man ikke kender, så smid røret på. Og allerbedst er det, hvis man sørger for at kontakte sit teleselskab for at få sit nummer udeladt, så svindlerne ikke kan finde frem til en.