Vej afspærret ved gasledningsbrud

Onsdag formiddag er en villavej blevet afspærret af beredskabet, da der er sket et gasledningsbrud.

Beredskab Øst er onsdag til stede omkring Øxnevej i Gentofte, hvor man har fået en anmeldelse om et gasledningsbrud på villavejen.

Kort efter klokken 09 ankom de til vejen, hvor man har måtte afspærre for gennemkørsel, mens arbejdet står på.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der skulle ikke være nogen fare i forbindelse med gasledningsbruddet.

Bruddet er sket i forbindelse med, at der foregår en masse vejarbejde på villavejen.

På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvor længe der vil være afspærret i området.