Weekendvejret i Danmark har ikke været ønskværdigt, og nu kommer så en ny varsel om skybrud flere steder i landet.
Har du været udenfor i weekenden eller bare kigget ud af vinduet, har du nok bemærket, at det ikke mindet om sommervejr, til trods for at vi stadig er i august måned.
Desværre bliver det heller ikke meget bedre, når den nye uge står for døren.
Der bliver nemlig varslet skybrud flere steder i landet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det skriver TV 2 Vejret, der har udsendt varsel.
Mandag bliver Danmark ramt af kraftige tordenbyger og det kan øge risikoen for skybrud.
Ud over Bornholm har TV 2 Vejret derfor udsendt et varsel for stort set hele landet.
Varslet gælder mandag i tidsrummet 08:00 til 20:00, da der i dette tidsrum vil bevæge sig voldsomme byger over det meste af landet.
Bygerne vil starte over de sydlige landsdele og rammer i løbet af morgen- og formiddagstimerne resten af landet.
Det vil først begynde at aftage hen på aftenen.
Et skybrud er defineret ved mindst 15 millimeter på en halv time.