Tolderne gjorde sig noget af et fund i lufthavnen.
Fire udenlandske mænd er sigtet for smugleri og en millionstor bøde.
Det er konsekvenserne, efter tolderne i Københavns Lufthavn gjorde sig noget af et fund.
De fandt nemlig over 300.000 cigaretter, fordelt i 15 kufferter, som mændene forsøgte at få med ind i Danmark.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Ejermændene til kufferterne var fire personer fra Elfenbenskysten, Cameroun og Frankrig, som nu er sigtet for groft smugleri. Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.
Den store fangst glæder skatteminister Rasmus Stoklund.
– Det er er jo et vildt fund, og det viser endnu en gang, hvor vigtigt det er, at vi har dygtige toldere i lufthavnen og en effektiv toldkontrol, siger Rasmus Stoklund i pressemeddelelsen.
Cigaretsmuglerne er nu varetægtsfængslet i 27 dage, mens sagen efterforskes.