Det var vanvittige scener, som nok mest hører sig til på det store lærred, da en vild biljagt udspillede sig torsdag aften.
Lidt før klokken 21 kunne indbyggerne i Tinglev se, hvordan politiet jagtede en flugtbilist på Aabenraavej.
Der er tale om et udenlandsk registreret køretøj, som nægtede at standse for politiet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Chaufføren af køretøjet valgte derimod at tage flugten, og trykke godt til med højre fod.
Det skriver TVSyd, der har talt med Ole Aamann, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
‘Vi var nødsaget til at smide en sømmåtte ud for at bringe køretøjet til standsning’, oplyser vagtchefen til mediet.
Flere motorcykelbetjente og patruljevogne nåede at blive en del af den hektiske biljagt.
Ifølge TVSyd sprang flere personer herefter ud af bilen og forsøgte af flygte til fods, men blev kort efter anholdt af politiet.
Politiet har ikke yderligere oplysninger om, hvorfor det udenlandske køretøj nægtede at standse.
Vagtchefen ville heller ikke sige noget om, hvorvidt politiet har fundet noget i køretøjet.
Heldigvis skulle der ikke være nogle tilskadekomne i forbindelse med den sindssyge biljagt.
Politiaktion i Frederikssund: Meldinger om knivstik – mand i håndjern
