Vanvidsbilisme: Fuld mand på motorvejen

En 31-årig mand påkørte søndag et autoværn, da han kørte på Helsingørmotorvejen i beruset tilstand.

En 31-årig mand har søndag fået konfiskeret sin bil, efter at han kørte på Helsingørmotorvejen i beruset tilstand.

Det oplyser Nordsjællands Politi, der har sigtet manden for vanvidsbilisme.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

– Han påkørte et autoværn ved noget vejarbejde og så fortsatte han mod nord. Der var heldigvis en hel masse mennesker, der ringede og fortalte, at han lå og slingrede, oplyser Flemming Hansen, der er vagthavende.

Anmeldelsen indløb klokken 14.52, og kort efter fik man stoppet spiritusbilisten, da han kørte af motorvejen ved Kokkedal.

Ingen kom til skade.

/ritzau/