Vanopslagh i modvind efter interview: ‘Dansk drikkevand er ikke farligt’

Alex Vanopslagh (LA) er havnet i en smule modvind efter Folketingsvalget.

Baggrunden er et interview i Weekendavisen, hvor Vanopslagh betegner valgkampens debat om drikkevand som ”pjat” og ”hysteri”.

Det er faldet en del folk for brystet, at denne melding først er kommet ud til offentligheden, da valgkampen var færdiggjort.

Under valgkampen fremhævede han ellers drikkevand som en central politisk prioritet i et interview i Go Aften Live på TV 2.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Alex Vanopslagh fik et historisk godt valg for Liberal Alliance, men en historie om det danske drikkevand giver ham allerede lidt modvind.

Samtidig viser undersøgelser, at der er fundet pesticidrester i over halvdelen af de undersøgte drikkevandsboringer.

Flere steder er nitratniveauet desuden så højt, at det ifølge eksperter øger risikoen for tarmkræft.

Det skriver DR, som har forsøgt at få et svar fra partiformanden.

Alex Vanopslagh er vendt tilbage til mediet med et skriftligt svar.

Her maner han til besindighed og mener ikke, at det skal blæses ud af proportioner.

‘Det er ikke farligt at drikke det danske drikkevand. Det har adskillige eksperter slået fast igen og igen’, skriver partiformanden blandt andet.

Han mener samtidig, at debatten under valgkampen gav et misvisende billede.

Han mener, at særligt medierne og venstrefløjen har overdrevet problemet under valgkampen. Et problem, som ikke er der, da det ikke er farligt at drikke postevand i Danmark, ifølge partiformanden.

Ifølge Vanopslagh ville drikkevand kun være den absolutte topprioritet, hvis det udgjorde en reel sundhedsrisiko.

‘Jeg forklarede også meget tydeligt i valgkampen i Go Aften Live, at hvis vi ikke kunne drikke vandet fra vandhanen, så ville det være den vigtigste politiske dagsorden i Danmark. Men det kan man altså roligt gøre’, skriver han til mediet.

Han understreger dog, at indsatsen for rent drikkevand fortsat er vigtig.

Han forklarer, at vi skal gøre alt i vores magt, for at sikre, at vi også har adgang til rent drikkevand i fremtiden.