Vanopslagh går til angreb på koranloven: ‘I særklasse kujonagtig’

Rasmus Paludan har flere gange brændt bøger af, som han har kaldt koranen - aktioner som var med til at udløse den politiske debat, der førte til indførelsen af koranloven. Foto: Arkiv.

Debatten om den omstridte koranlov blusser nu op igen midt i valgkampen. Loven blev indført efter en række diplomatiske kriser, hvor afbrændinger af koraner foran ambassader og religiøse institutioner i Danmark skabte kraftige reaktioner i flere muslimske lande.

Formålet med loven var at forhindre såkaldt utilbørlig behandling af religiøse skrifter og genstande med væsentlig religiøs betydning, hvis handlingen sker offentligt eller med hensigt om at provokere. Men kritikerne har fra begyndelsen advaret om, at loven kan kollidere med den grundlæggende ytringsfrihed.

Nu kræver Alex Vanopslagh, at loven helt afskaffes.

Formanden for Liberal Alliance mener, at loven er uforenelig med de værdier, Danmark bygger på.

‘Og netop derfor skal koranloven afskaffes. Koranloven er i særklasse kujonagtig,’ skriver han på det sociale medie X.

Samtidig understreger han, at partiets holdning ikke handler om støtte til provokerende handlinger.

‘Når vi i Liberal Alliance vil af med både koranloven og racismeparagraffen, så er det ikke, fordi jeg er tilhænger af tilsvininger, koranafbrændinger eller dårlig opførelse. Men det er, fordi vi tror på demokratiets værdier,’ skriver Alex Vanopslagh.

Koranloven blev vedtaget i 2023 med opbakning fra et flertal i Folketinget efter flere udenrigspolitiske spændinger, hvor danske handlinger med religiøse skrifter udløste protester og sikkerhedstrusler mod danske interesser i udlandet.

Regeringen argumenterede dengang for, at loven var nødvendig af hensyn til Danmarks sikkerhed og diplomatiske relationer. Kritikerne mente derimod, at Danmark med loven bevægede sig væk fra en lang tradition for vidtgående ytringsfrihed.

Ifølge loven kan man straffes med bøde eller fængsel, hvis man offentligt behandler religiøse skrifter eller symboler på en måde, der vurderes som utilbørlig. Loven gælder ikke kun koranen, men også andre hellige skrifter og religiøse genstande.

Siden vedtagelsen har flere partier, jurister og organisationer argumenteret for, at loven bør rulles tilbage, fordi den efter deres vurdering indfører en form for blasfemilignende bestemmelse i dansk lovgivning.

Andre partier har til gengæld fastholdt, at loven er nødvendig for at beskytte danske interesser i en tid med øgede internationale spændinger og sikkerhedstrusler.

Dermed er koranloven fortsat et af de mest omdiskuterede indgreb i dansk lovgivning i de senere år, og spørgsmålet om ytringsfrihedens grænser ser ud til igen at blive et centralt tema i den politiske debat.

Se også
Iran sender frygtindgydende advarsel til Europa: I vil blive mål for angreb