Vandrør sprænger under vildt uheld

Lørdag aften er politiet til stede ved et færdselsuheld, hvor en mand havde mistet herredømmet over sin bil og påkørt et skur. Et vandrør er sprunget i forbindelse med hændelsen, oplyser politiet.

Politiet er lørdag aften til stede med flere politibiler, efter et vanvittigt uheld har fundet sted.

Billeder fra stedet viser, at hændelsen har medført massive skader på et skur, der efterfølgende er blevet afspærret af politiet.

Til Presse-fotos.dk forklarer politiet, at en mand har mistet herredømmet over sin bil, og efterfølgende har påkørt et opholdsskur til buschauffører.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet har spærret uheldsstedet af – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Det oplyser Erik Lindholdt, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi om uheldet, der fandt sted i Grønlandsparken i Esbjerg.

Videre forklarer vagtchefen, at den mandlige bilist ikke umiddelbart mistænkes påvirket. Der skulle desuden have befundet sig flere personer i køretøjet.

Se også
Ambulancer og afspærring i gågade: ‘Vi søger fortsat vidner til hændelsen’

Foruden de store skader på opholdsskuret sprang et vandrør også i forbindelse med, at bilisten ikke fik bremset i tide.

Der er ingen meldinger om personskade i forbindelse med hændelsen.

Korte videoer