Lørdag formiddag er trafikken blevet udfordret en anelse, da en lastbil er væltet på vej ud af en rundkørsel.
Det er blevet spået, at der vil være en del trafikale udfordringer lørdagen igennem.
De er ikke blevet nemmere i Frederikssund, hvor en lastbil lige nu ligger væltet og har tabt det meste af sit gods på vejen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Lastbilen ligger væltet lige efter rundkørslen ved J.F Wilumsensvej og Frederikssundsvejen.
En lastbil er lørdag formiddag væltet i en rundkørsel på J. F. Willumsensvej i Frederikssund.
“Vi får en anmeldelse omkring klokken halv ti, om at en lastbil er væltet på vej ud af en rundkørsel”, siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi til TV 2 Kosmopol.
På billederne kan man se, hvordan lastbilens gods ligger udover den ene vejbane, men ifølge politiet kan man stadig passere.
“Det er stadig muligt at passere. Men man skal selvfølgelig vise agtpågivenhed”.
Der er ingen tilskadekomne i forbindelse med ulykken. Politiet vil være at finde derude, indtil lastbil og gods kan blive fjernet.
3-årig pige kæmper for livet: Onklen efterlod hende i poolen


