En lastbil er torsdag formiddag væltet og ligger nu og spærrer trafikken. Der er meldinger om tilskadekomst og redningsmandskab arbejder ihærdigt på stedet.
Der er massiv udrykning til en voldsom hændelse på en trafikeret vej torsdag formiddag.
En forulykket lastbil spærrer hele vejen og skaber kaos i trafikken på strækningen.
Der er meldinger om tilskadekomst, bekræfter politiet, men omfanget heraf er endnu ukendt.
(Artiklen fortsætter under billederne)

Trafikken torsdag formiddag er således gået i stå på Thyvej ved Arentsminde sydvest for Aabybro.
Nordjyllands Politi er rykket ud efter en alvorlig trafikulykke, hvor en lastbil lastet med korn er væltet.
Ulykken har fået store konsekvenser for trafikken.
Thyvej er fuldstændig spærret ved ulykkesstedet ud for Thyvej 30, og politiet opfordrer bilister til at finde andre veje.
Der er samtidig meldinger om, at personer er kommet til skade i forbindelse med ulykken.
Politiets vagtchef Claus Stærk oplyser dog, at man endnu ikke kan sige, hvor alvorlige skaderne er.
Kornlastbil væltet
Det er endnu uvist, hvad der præcist førte til, at den tunge lastbil endte på siden.
Vejdirektoratet oplyser, at vejhjælp er på vej til ulykkesstedet, hvor arbejdet med at håndtere den væltede lastbil skal i gang.
Indtil videre må bilister altså væbne sig med tålmodighed eller vælge en alternativ rute.
Hvor længe vejen vil være spærret, er endnu uvist.
