Usædvanlig naturbrand: Politiet har mistanke

Politi og brandvæsen måtte mandag aften rykke ud til en naturbrand, der viste sig i form af både flammer og røgdannelse. Politiet har en mistanke om, hvordan branden kan være opstået.

Mandag aften klokken 19.15 indgik der en melding om en naturbrand ved brandvæsnet, der rykkede ud med flere køretøjer. Også politiet var på stedet.

Flere områder på et hedeområde stod i flammer, mens røgen steg til vejrs.

I bekæmpelsen af branden ses de tilkaldte brandfolk blandt andet benytte brandslanger.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flammerne fra naturbranden strækker sig metervis på tværs af marken – du kan se flere billeder nederst.

Det er en hedeområde, der ligger ved Resenvej nær Karup, der dannede ramme for mandskabets arbejde.

Af den indledende melding lød det, at der var tale om en mindre brand, men billeder fra stedet viser meterlange flammer.

Til TV Midtvest oplyser Rasmus Poulsen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, at man har en mistanke om brandårsagen.

‘Det er jo ikke så normalt med naturbrande nu her, så hvem ved, om det skyldes en vildfaren raket. Men det ved vi ikke,’ siger han.

Korte videoer