USA skruer charmen på: Sender valentinskort til Grønland

Det Hvide Hus har lørdag delt, hvad der ligner et valentinskort, til Grønland på det sociale medie X.

Det er helt sikkert et gengæld kærlighedsforhold, som grønlænderne har til det, som Trump har mod Grønland.

Alligevel prøver Det Hvide Hus nu at skrue charmen på mod Grønland.

Det Hvide Hus i USA har natten til lørdag delt et billede, der tilsyneladende forestiller et valentinskort med et kort over Grønland indrammet af et hjerte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Mathieu Landretti / Wikimedia Commons

Det sker i et opslag på Det Hvide Hus’ X-profil.

– Det er tid til, at vi definerer vores situationship, står der på kortet, der er lyslilla.

Under kortet over Grønland står der “til” og “fra”. Felterne er dog tomme.

Et “situationship” er et romantisk eller seksuelt forhold mellem to personer, der dog ikke er kærester.

Se også
USA melder ud om Europa: “Vi bekymrer os”
Se også
Forbund: Snerydningen i Danmark er sexistisk

USA’s præsident, Donald Trump, nævnte fredag Grønland, da han talte med pressen foran Det Hvide Hus.

– Jeg tror, at Grønland kommer til at ville have os, men vi kommer rigtig godt ud af det med Europa. Vi må se, hvordan det hele ender. Vi forhandler lige nu om Grønland, lød det fra præsidenten.

Trump har flere gange sagt, at USA har brug for at få ejerskab over Grønland.

Det er valentinsdag lørdag den 14. februar.

Det Hvide Hus deler i opslaget i alt fire billeder.

Blandt dem er et rødt billede, der umiddelbart også ligner et valentinskort.

– Du har taget mit hjerte til fange, står der.

På kortet er et billede af Nicolas Maduro – den nu afsatte venezuelanske præsident – til fange. Han blev afsat af USA’s militær i begyndelsen af året.

Det er det samme billede, som Trump umiddelbart efter tilfangetagelsen af Maduro delte på sit eget sociale medie, Truth Social.

Billedet viser Maduro om bord på det amerikanske militærskib “Iwo Jima”. Han er iført et gråt joggingsæt med bind for øjnene. Han har også høreværn på og holder en flaske vand.

Et tredje billede delt af Det Hvide Hus viser Trump fremvise en underskrevet bekendtgørelse i Det Ovale Værelse.

– Bekendtgørelse nummer 4547, du er min “valentine”, står der.

Et fjerde kort viser den demokratiske senator Chris Van Hollen, der i begyndelsen af april sidste år mødtes med Kilmar Abrego Garcia, der fejlagtigt var blevet deporteret fra USA til El Salvador måneden forinden.

De to er indrammet af et hjerte.

– Min kærlighed til dig er lige så stor som Demokraternes kærlighed til ulovlige indvandrere, lyder det på kortet, der er blåt.

– Jeg ville flyve 1527 mil (2400 kilometer, red.) for at få en drink med dig!

Det henviser tilsyneladende til, at Chris Van Hollen rejste til El Salvador.

Se også
Forvent flere afbrydelser: Alle danskere bliver ramt

Korte videoer