Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, taler lørdag ved den årlige sikkerhedskonference i München.
USA og Europa har den seneste tid haft spændinger, som i moderne tid ikke er set på samme måde før.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har sat den mangeårige alliance med Europa under pres, efter at han luftede sit ønske om at bruge militær magt for at få fingrene i Grønland.
Og nu melder den amerikanske udenrigsminister klart ud ved sikkerhedskonferencen i München.
(Artiklen fortsætter undet billedet)

Marco Rubio siger nemlig, at USAs og Europas skæbne er sammenflettet.
“USA og Europa hører sammen,” lyder det fra talerstolen.
“USA blev grundlagt for flere hundrede år siden, men rødderne til USA blev skabt her i Europa. De to store krige i sidste århundrede viser, at vores skæbne er og vil altid være forbundne.”
Rubio slår desuden fast, at begge kontinenter fortsat er en del af den samme civilisation – den vestlige.
“Vi bekymrer os dybt for Europa,” understreger han.
Marco Rubio lægger ikke skjul på, at amerikanerne mener, at man i kontitentet har været for naive efter afslutningen af Den Kolde Krig.
Ifølge Rubio har det kostet Vesten dyrt, at ideen om vedvarende fred efter Den Kolde Krigs afslutning fik alliancen til at nedruste og lade sikkerheden afhænge af andre.
Men det er den amerikanske præsident nu klar til at genopbygge.
“Vi er forberedte på at gøre det alene, men vi foretrækker og håber at gøre det med jer, vores venner her i Europa,” siger han og kalder USA for “et barn af Europa”.
Det er man ifølge udenrigsministeren, fordi USA ikke ønsker at have “svage” allierede.
“Vi ønsker at splitte, men at værne om vores alliancer,” lyder det fra Rubio.
Opdateres…

