Unikke detaljer: Det sagde Putin til russiske topfolk efter Trump-møde

Fredag aften mødte Donald Trump og Vladimir Putin hinanden i et skelsættende møde i USAs største delstat, Alaska – og ikke mange ved, hvad der præcist blev sagt

– men nu deler Kreml alligevel et unikt indblik i, hvordan samtalen gik.

Det sker, da det russiske præsidentkontor har offentliggjort en transskribering af Vladimir Putins udtalelser til russiske embedsmænd efter fredagens møde.

Det lyder sådan her:

(Artiklen fortsætter under billedet)

Vladimir Putin

‘God eftermiddag, kolleger. Jeg har indkaldt jer til dette møde for at orientere om resultaterne fra vores delegationsbesøg i Alaska, USA.’

‘Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at besøget var både rettidigt og meget nyttigt. Vi drøftede vores relationer på stort set alle områder med særligt fokus på at opnå en retfærdig løsning på Ukraine-krisen,’ indleder Vladimir Putin sin tale.

Videre står der i transskriberingen, at der under mødet var mulighed for at tale om krigsens oprindelse og årsager. Her fortæller Vladimir Putin, at det er ved at fjerne disse årsager, at der kan dannes grundlag for en holdbar løsning af krigen.

‘Vi har ikke haft direkte samtaler på dette niveau i lang tid. Lad mig gentage: Vi fik lejlighed til at fremlægge vores holdning på en rolig og detaljeret måde. Vi har bestemt respekt for den amerikanske regerings ønske om, at fjendtlighederne skal ophøre hurtigst muligt,’ sagde Vladimir Putin og tilføjede:

‘Det ønsker vi også, og vi vil gerne arbejde videre på at løse alle spørgsmål med fredelige midler. Samtalen var meget åben og substantiel, hvilket efter min mening bringer os tættere på at træffe de nødvendige beslutninger.’

Yderligere fortalte Vladimir Putin, at han ville gennemgå mødet i nærmere detaljer og stod til rådighed for spørgsmål.

Det er dog ikke blevet offentliggjort af Kreml.

Ved at beskytte børns uskyld vil Putin ikke kun tjene Rusland, men hele menneskeheden, skriver Melania Trump. Læs hendes brev til den russiske præsident her.