Unikke billeder: Europæiske militærstyrker langs dansk motorvej

Presse-fotos.dk bringer nu billeder af hollandske militærstyrker, der ankommer til Danmark. Det hollandske forsvarsministerium bekræfter samtidig, at soldater er sendt til København

Mandag kort før klokke 18.00 kom flere hollandske militærkøretøjer kørende langs Vestmotorvejen ved Slagelse i retning mod København.

Det viser billeder fra en motorvejsbro, som Presse-fotos.dk nu bringer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her kommer de hollandske køretøjer på Vestmotorvejen ved Slagelse – se flere billeder nederst

I en pressemeddelelse bekræfter det hollandske forsvarsministerium, at landet har sendt militærstyrker til Danmark.

‘Danmark har gentagne gange i løbet af den seneste uge oplevet droner, der har trængt ind i landets luftrum. Det skandinaviske land har anmodet om støtte fra sine europæiske NATO-allierede til det kommende EU-topmøde,’ oplyser Hollands forsvarsministerium i en pressemeddelelse og tilføjer:

‘Ved at sende tropper og tilhørende kapaciteter efterkommer Holland nu denne anmodning.’

De hollandske soldater tog afsted mandag og ankom om aftenen til København.

Forsvaret bekræfter desuden på det sociale medie X, at hollandsk militær er i Danmark.

‘Nederlandene sender både materiel og mandskab, som skal være med til at styrke Danmarks forsvar mod droner, sammen med blandt andre Frankrig, Sverige, Tyskland og Ukraine,’ oplyser Forsvaret.

Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger er det antidronekapaciteter, der er ankommet til Danmark. På billederne i artiklen ses de pågældende køretøjer.

EU-topmødet starter onsdag den 1. oktober i København.

Presse-fotos.dk har over flere dage og nætter været til stede ved en massiv aktion i et industriområde i Brøndby. Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger skyldes aktionen et særdeles brutalt drab på en mand med brødre tilknyttet en større dansk rockergruppering