Det gik vidst ingens næse forbi, da Anders Fogh Rasmussen blev overhældt med maling i 2003 af en aktivist fra Globale Rødder på grund af den daværende regerings holdning til Irak-krigen. Nu møder folketingsmedlem stor modvin på grund af kommentar.
“Det med maling på Anders Fogh er jo for eksempel lidt en gråzone. Det er jo ikke, fordi han kom til skade, men det blev jo set som ekstremt aggressivt”.
Sådan udtalte folketingsmedlem for Alternativet, Anna Bjerre, da hun fornyeligt gæstede podcasten “Kompas med Signe Winther“.
Udtalelsen kom på baggrund af ovennævnte episoden, der blev fordømt af mange og fik Christiansborg til at skrue op for sikkerheden.
“Og derfor blev det også set voldeligt”, tilføjede hun.
Men det har nu mødt massiv kritik fra politikere fra partiere fra begge fløje.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det skriver DR.
“Selvfølgelig var overfaldet på Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller i sin tid ikke i “gråzone”-kategorien. Det var et overfald”, skriver Socialdemokratiets værdiordfører, Frederik Vad, på X.
Venstres udlændingeordfører, Morten Dahlin, mener bestemt heller ikke, at kommentaren er på sit plads.
“Helt ærligt, jeg er lidt forbløffet over det, og jeg må også sige, at jeg er meget forundret over, hvis Alternativet og Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, kan have et folketingsmedlem siddende, der rent faktisk går ind for vold mod politiske modstandere, siger han til DR.
Sussie Jensen fra Danmarksdemokraterne, fordømmer også kommentaren.
“Lad mig gøre én ting klart: Der er INGEN gråzoner her! Det var et fuldstændig vanvittigt og uacceptabelt angreb på landets statsminister. Hvor er det dog skammeligt, at Alternativet ikke engang kan finde ud af at tage 100 procent afstand fra det!”, skriver hun på X.
Føler sig misforstået
I et interview med DR, fortæller Anna Bjerre, at hun mener, Berlingske, der bragte historien, har skarpvinklet hendes udtalelser.
Til DR nyhederne siger hun i et interview:
“Jeg mener, det er blevet taget meget ud af kontekst, at jeg skulle sige noget andet, fordi det gør jeg ikke. Hele min pointe er netop, at civil ulydighed kun er legitim, når den er fredelig”, siger Anna Bjerre.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Udlændinge ordfører Morten Dahlin fra Venstre har opfordret Anna Bjerre til at trække sin udtalelse tilbage eller melde sig ud af Alternativet på baggrund af hendes udtalelser.
Det råd har Anna Bjerre ikke tænkt sig at følge.
“Jeg tror egentlig, at Morten Dahlin og jeg er meget enige, og jeg har svært ved at se, hvad jeg skal trække tilbage, netop fordi jeg siger, at den her aktion ikke var i orden, siger hun til DR.