To unge mænd i 20’erne har mistet livet i en alvorlig hændelse. Politiet oplyser, at de unge er blevet erklæret død på stedet af lægepersonale, der ankom få minutter efter anmeldelsen
Billederne fra stedet vidner om yderst alvorlige scener.
Et hav af beredskabskøretøjer befinder sig omkring en mindre vej og en kirke, mens redningspersonale arbejder på kørebanen.
I centrum for det hele holder en mindre, grå personbil, der på billederne fremgår aldeles ødelagt.
Både læger, ambulancereddere, betjente og brandfolk er på stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Senere er meldingerne kommet om, at færdselsulykken torsdag aften har kostet to mænd i 20’erne livet.
Det oplyser vagtchef ved den pågældende politikreds Henrik Strauss.
“Der er tale om en soloulykke, hvor der ikke var andre biler involveret. De kørte ind i stensætningen til en kirke og blev erklæret døde på stedet af sundhedspersonalet, da de kom frem,” siger vagtchefen til Ekstra Bladet.
Færdselsulykken er sket torsdag aften klokken 21.14 på Stoensevej i Stoense, der ligger på Langeland.
“De forulykker i en kurve i Stoense, da de kommer nordfra. De afgår begge to ved døden. De bliver erklæret døde deroppe af ambulancelægen,” siger vagtchef Henrik Strass fra Fyns Politi.
Vagtchefen fortæller, at bilen kørte ind i en stensætning med høj hastighed.
“De har ramt stensætningen ved den kirke, der er i kurven,” siger Henrik Strauss til Ritzaus Bureau.
“De nærmere omstændigheder undersøger vi – med alt, hvad det indebærer. Vi er stadig deroppe på stedet, herunder med en bilinspektør,” tilføjer han.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
De to unge mænd er fra lokalområdet, men Fyns Politi vil ikke komme nærmere ind på deres alder. Politiet ønsker heller ikke at oplyse, om mændene havde sele på, da de kørte galt.
De pårørende er underrettet.




