Ung pige flygtede ud af tog: Nu søges hjælp til at finde krænker

En 14-årig pige fik sig noget af forskrækkelse, da hun måtte slippe væk fra en mand, der befølte hende på toget. Nu beder politiet om hjælp.

Politiet leder efter en mand, efter at en pige måtte flygte ud af et tog søndag eftermiddag.

Da pigen stod på toget, blev hun nemlig kort efter opsøgt af en mand.

Han begyndte derefter at tage hende på låret, skriver TV Midtvest.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Men pigen nåede efterfølgende at slippe væk fra manden.

Episoden skete i toget mellem Ikast og Bording i Midtjylland omkring klokken 16.50 søndag.

Ud fra pigens forklaring kommer politiet desuden med et signalement af gerningsmanden.

Politiet beskriver ham som af afrikansk afstamning, cirka 40 år gammel, 170 centimeter høj og med gråsprængt skæg.

Han var iført en sort jakke, sorte sko og lyse jeans, skriver TV Midtvest.

Politiet undersøger ifølge mediet nu overvågning fra stationer samt toget for at se, om det kan lede dem mod krænkeren, lyder det fra mediet.

Politiassistent fra lokalpolitiet i Herning Hening Præstegaard siger desuden, at man er meget interesseret i at høre fra folk, der skulle have oplysninger eller vidnet noget i sagen.

Se også
Lang næse til Trump: Dansk virksomhed vinder igen

Korte videoer