Han har også prøvet at stikke personalet ned på det bosted, hvor han i perioder har opholdt sig.
En nu 22-årig mand har torsdag fået en anbringelsesdom på ubestemt tid på et psykiatrisk hospital efter utallige sager, hvor han har udsat kvinder for den ene krænkelse efter den anden.
Derudover er den unge mand også dømt for flere tilfælde af trusler, vold, krænkelser, som han har begået på de behandlings- og bosteder, hvor han har opholdt sig.
Blandt andet har den 22-årige mand forsøgt at stikke en fra personalet ned med en kniv.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det skriver anklagemyndigheden fra Midt- og Vestsjællands Politi i et opslag på X.
Ifølge anklagemyndigheden har den unge mand haft utallige sager om grove blufærdighedskrænkelser i tog over hele Sjælland.
Krænkelserne er foregået mellem 2022 og 2023.
Den 22-årige mand har taget sig betænkningstid i forhold til potentielt at anke dommen.
Fem kvinder har anmeldt Jonatan Spang for voldtægt og seksuelt overgreb