Ung mand tæsket i hovedet med flere våben

Flere forskellige våben blev natten til søndag brugt under et overfald på en 22-årig mand. Ifølge politiet kendte gerningsmanden og den forurettede i forvejen hinanden inden den voldelige episode.

Kort efter midnat modtog politiet en voldsom anmeldelse, hvor det lød, at en ung mand på 22 år var blevet udsat for grov vold.

Overfaldsmanden er en 23-årig mand, og den forurettede og gerningsmanden skulle ifølge politiet kende hinanden i forvejen.

Det oplyser politikommissær Morten Axelsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

‘Han (gerningsmanden, red.) har tildelt den forurettede adskillige knytnæveslag og slået ham med et knojern, et skohorn og et padel-bat,’ siger han til TV2 Nord.

Den 22-årige mand er kommet voldsomt til skade efter hændelsen. Ifølge politiet har han fået skader på tænder, flænger i hovedet og masser af buler.

Den 23-årige gerningsmand fremstilles søndag formiddag i grundlovsforhør.

Voldsepisoden fandt sted på Bakkevej i Nørresundby, skriver mediet.

Se også
Kvindelig fodgænger dræbt på stedet

Korte videoer