Ung mand mister livet i soloulykke: Forulykkede på mark

Han mistede af ukendte årsager herredømmet over sin bil.

Fredag aften er en 26-årig mand afgået ved døden efter en alvorlig soloulykke.

Tidligere på dagen kørte han ifølge politiet på en lige strækning, men mistede af ukendte årsager herredømmet over sin bil.

Her fortsatte han ud på marken og forulykkede. Kort efter kom andre bilister frem til ulykkesstedet og ringede til alarmcentralen, hvorefter den 26-årige mand, der var ved bevidsthed, blev kørt på skadestuen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Manden pådrog sig ved ulykken så store kvæstelser, at han nu er afgået ved døden. Det skriver Nordjyllands Politi i et opslag på det sociale medie X.

‘I går aftes kl. 1940 blev Nordjyllands Politi underrettet fra Aalborg Universitets Hospital om at den 26 årige var afgået ved døden efter hans kvæstelser fra uheldet. De pårørende er underrettet,’ skriver politikredsen.

Ulykken skete på Tranum Engevej i Brovst i Nordjylland.

Cyklist dræbt i kollision med letbanetog