Ung mand mister livet

En ung mand er død efter soloulykke på natten til fredag. De nærmeste pårørende er underrettet, siger politi

En mand i trediverne har natten til fredag mistet livet i en trafikulykke, hvor han kun selv var involveret.

Det oplyser vagtchef ved politiet Torben Arendrup fredag morgen.

“Det var en soloulykke, hvor bilen kørte ind i et vejtræ,” siger han til Ritzaus Bureau.

Vagtchefen, som afviser at oplyse mandens præcise alder, fortæller, at mandens pårørende er blevet underrettet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Det var en forbipasserende, der klokken 00.24 anmeldte hændelsen til politiet.

Ulykken fandt sted på Hjallerupvej kort før rundkørslen ved Nordre Ringgade i Dronninglund Kommune i Nordjylland.

“Vi er ikke længere på stedet. Bilen er taget med ind til nærmere undersøgelser, hvor bilinspektøren skal undersøge den for at finde årsagen til ulykken,” siger vagtchefen.

“Man kan frit køre på vejen, det er kun træet, der er blevet ramt,” lyder det videre.

Der er ikke umiddelbart nogen mistanke om, at manden har været påvirket af alkohol eller stoffer.

“Vi har ikke noget, der peger i den retning, men derfor undersøger vi det stadig og tager prøver,” siger Torben Arendrup.

Regeringen er klar til at fjerne to dyre fødevarerafgifter, fortæller Venstre i en pressemeddelelse