Ung mand fundet med store skader i hovedet: Nu deler politiet nyt

En ung mand blev en nat i august fundet bevidstløs og med svære hovedtraumer på åben gade. Nu deler politiet ny information i den skræmmende sag.

Natten til søndag den 10. august omkring klokken 01.15 blev en 21-årig mand fundet liggende bevidstløst foran Joe & The Juice.

Den unge mand havde svære hovedtraumer, da han blev fundet og han var fire dage senere fortsat i kritisk tilstand.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

I en pressemeddelelse som Københavns Politi offentliggjorde den 15. august fremgik det, at man arbejde på at klarlægge, hvad var gået forud for mandens skader.

I første omgang fik man afdækket, at han kort tid inden fundet kom gående ad Store Regnegade mod øst, hvorefter han drejede ned ad Ny Østergade ved Det Elektriske Hjørne.

Derefter gik han forbi et par restauranter, men hvad der skete efter var uklart, oplyste politiet.

Nogle dage efter gik man ud af efterlyste vidner, der kunne have set noget.

Tidligt fredag eftermiddag oplyser politikredsen, at der er sket et gennembrud i sagen.

‘Tre mænd fra Storkøbenhavn i alderen 21-22 år er efter et intensivt efterforskningsarbejde blevet sigtet for vold mod en 21-årig mand,’ skrives det på det sociale medie X.

Københavns Politi oplyser videre, at efterforskningen af sagen fortsætter og at man ikke yderligere kommentarer.

Den forurettedes nuværende tilstand oplyses ikke.

Fredag er der faldet dom i en meget alvorlig sag om en transkønnet kvinde, der blev knivdræbt på Hotel Scandic sidste år. Den 35-årige morder har udtalt, at han troede kvinden var en dæmon.