En 21-årig mand blev mandag morgen fundet død i sit hjem, og politiet mistænker, at han forinden havde været involveret i en trafikulykke.
Politiet søger nu vidner til ulykken.
Fyns Politi er interesseret i at høre fra borgere, der har set den unge mand søndag mellem klokken 19.30 til 21.00.
Den nu afdøde kørte på et el-løbehjul fra Marslevvej til Coop 365 på Nyborgvej i Svendborg. Den præcise rute er ukendt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Manden var ifølge politiet iklædt en sort dunjakke af mærket Nike. Muligvis iført kasket eller hue.
Har man bemærket den unge mand på løbehjul eller set en trafikulykke med den pågældende mand, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Mandens pårørende er underrettet.