Ung kvinde voldtaget af større antal mænd

En ung kvinde er ifølge politiet blevet holdt fanget over flere dage og voldtaget gentagende gange af et større antal mænd. Nu er der nye og uhyggelige detaljer i sagen

En gruppe mistænkte voldtægtsmænd er efter politiets vurdering lige nu på fri fod efter en særdeles grum hændelse i et dansk boligbyggeri.

Her er en ung kvinde i 20’erne gennem flere dage blevet holdt fanget, mens hun ifølge politiet er blevet tvunget til at indtage alkohol og stoffer og samtidig udsat for voldtægt af en større gruppe af mænd.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her er politiets afspærringer omkring gerningsstedet

Det var i dagene frem til tirsdag morgen, at den uhyggelige voldtægtssag udspillede sig i en lejlighed på Gymnasievej i Køge.

Kort efter klokken 06.00 tirsdag lykkedes det kvinden at alarmere Midt- og Vestsjællands Politi, der ankom til lejligheden og foretog anholdelse af tre mænd, der på daværende tidspunkt opholdt sig på adressen.

En 28-årig mand og en 36-årig mand er siden blevet varetægtsfængslet for voldtægt, mens den tredje mand – en 33-årig – er løsladt med sigtelsen opretholdt.

Politiets efterforskning har siden vist, at et større antal mænd udover de anholdte tilsyneladende har deltaget i voldtægterne af den unge kvinde.

“Vi har en del gode spor at arbejde med. Derfor opfordrer vi de mænd, som har været i lejligheden, til at melde sig selv og afgive deres forklaring”, siger politikommissær Liza Pallesen.

Midt- og Vestsjællands Politi har foretaget tekniske undersøgelser og indhentning af videoovervågning i området.

Politiet nævner ikke, hvor mange mænd der mistænkes at have deltaget i voldtægterne.

Samme eftermiddag er der kommet tragiske nyheder om en ulykke, hvor en lille pige mistede livet. Politiet kan nu komme med oplysninger om den 25-årige mor, som har været i kritisk tilstand siden ulykken.